Stevns Kommune tilbyder alle børn og unge i alderen 0-18 år et gratis og sammenhængende tilbud om forebyggelse og behandling af tandsygdomme samt tandregulering efter behov. Barnet optages automatisk i Tandplejen ved fødslen og første indkaldelse sker i 2-årsalderen. Derefter indkalder vi efter behov. Al behandling hos skoletandlægen er gratis.
Hvis dit barn har behov for et besøg på klinikken udover de regelmæssige indkaldelser, kan du blot ringe.
Du kan vælge en privatpraktiserende tandlæge med en egenbetaling på 35 %, hvis dit barn er under 16 år, og du ikke ønsker at benytte den kommunale tandpleje. Dette gælder også tandregulering. Henvend dig blot i tandklinikken.
Herudover tilbyder Stevns Kommune omsorgstandpleje til borgere med varig fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne eller hvis du har behov for daglig hjælp til din personlige hygiejne og mundhygiejne.
