Stevns Klint Experience - portalen til verdensarven
Kom helt tæt på den dramatiske fortælling i Stevns Klints nye oplevelsescenter: Stevns Klint Experience.
Kom helt tæt på den dramatiske fortælling i Stevns Klints nye oplevelsescenter: Stevns Klint Experience.
Stevns Klint er UNESCO verdensarv - et helt unikt sted på Jorden.
Hvorfor uddøde dinosaurerne? Svaret lå gemt i Fiskeleret i Stevns Klint. Ved at undersøge Fiskeleret fandt forskerne nemlig ud af, at dinosaurerne og halvdelen af alle dyrearter blev udslettet, da en asteroide ramte Jorden for 66 mio. år siden. Derfor har Stevns Klint ’enestående universel værdi’ og er værdig til at tage plads på UNESCO’s liste over verdensarv
Stevns Klint er en ca. 17 km lang stejl kystklint, som strækker sig fra Bøgeskov Havn i nord til Rødvig Havn i syd. Klinten er op til 40 meter høj og opbygget gennem millioner af år af lag af hvidgrå kalk, hvidt skrivekridt og flint.


Du finder kulturoplevelser, skøn natur og lokale specialiteter og håndværk langs Stevns Klint. Besøg bl.a.:



Stevns Klint Trampesti giver dig en fantastisk vandrerute langs hele Stevns Klint.
Stien er afmærket og du kan læse om de mange unikke steder på skilte langs ruten. Det meste af strækningen går stien langs med klintekanten, men enkelte steder slår den et slag ind i landet. Mellem Kulsti Rende og Bøgeskov Havn går stien ind i landet ad Holtug Mosevej og Strandvej, men du kan også gå på stranden, hvilket dog kan være vanskeligt ved pålandsvind.
Herudover gælder den almindelige lovgivning for færdsel i den danske natur.
I Boesdal Kalkbrud og på Flagbanken er der overnatningspladser med shelter.