Helhedsorienteret indsats
Ressourceforløbet er en helhedsorienteret indsats.
I praksis betyder det at fokus er at udvikle din arbejdsevne igennem konkrete og aktive indsatser. Derfor er dine mål og ønsker for arbejde og uddannelse udgangspunktet for, hvilke aktiviteter der sættes i gang.
Den helhedsorienteret indsats består af hjælp og støtte i form af:
- Beskæftigelsestilbud: der tilbydes deltagelse i virksomhedspraktikker, undervisning, uddannelsesvejledning og kompetencegivende kurser.
- Sociale tilbud: der tilbydes vejledning om boligforhold, misbrugsbehandling, forældrestøtte, støtte-og kontaktperson til hjælp i hverdagen, mm.
- Sundhedsmæssige tilbud: der tilbydes kurser i håndtering af angst, stress eller smerter, kostvejledning, rådgivning og støtte fra psykolog o.lign.
Tidsrammen for forløbet
Et ressourceforløb kan vare mellem 1-3 år.
Forløbet skal være så kort som muligt, men altid fokuseret på, at du modtager konkret og relevant støtte og hjælp til at vende tilbage på arbejdsmarkedet.
Du kan blive tilbudt flere forløb, hvis du ikke oplever at foregående har ført til bedring af din situation.
Igangsættelse af ressourceforløb
Din sagsbehandler vurderer om du er berettiget til et ressourceforløb.
Igangsættelsen foregår således:
- Sagsbehandler vurderer, at du skal have et ressourceforløb
- Sagsbehandler kontakter rehabiliteringsteamet, og forelægger din sag
- Du indkaldes til en samtale med rehabiliteringsteamet
- Du skal sammen med rehabiliteringsteamet lægge en plan for, hvilke tilbud der er relevante for dig
- Du skal stå til rådighed for de tilbud, der fremgår af planen
- Du skal løbende deltage i opfølgningssamtaler med sagsbehandler
Rehabiliteringsteamet
Rehabiliteringsteamet består af medarbejdere fra beskæftigelsesområdet og sundheds- og socialområdet, og en sundhedskoordinator fra regionen. Der vil være mellem 4-7 personer til stedet ved samtalen, inkl. dig og din sagsbehandler.
Økonomi
I et ressourceforløb modtager du ressourceforløbsydelse. Du kan læse mere om dette herunder:
