Det er også landbrugets ansvar at opbevare og bortskaffe affaldet efter følgende regler.
Du finder informationer om, hvordan landbruget skal affaldssortere, på denne side.
Affaldshierarkiet
Affaldshierarkiet inddeler affald i 5 grupper. Hierarkiet sikrer, at du opnår det bedste miljøsikre resultat, når du sortere dit affald.
- Forberedelse til genbrug: affald/ting, der kan genbruges direkte. Fx: lamper, mursten, bøger og møbler.
- Genanvendelse: affald/ting, der kan genanvendes. Fx: pap, papir, glas, plast, metal, træ, o.lign.
- Deponi: affald, der skal afskaffes fordi det ikke kan genbruges, ikke er forbrændingsegnet og ikke behøver specialbehandling. Fx: PVC-plastik (vinylgulve, haveslanger), mineraluld, gips, o.lign.
- Farligt affald: affald, der kræver specialbehandling ved afskaffelse, og anses for at udgøre en miljø- eller sundhedsmæssig risiko; klinisk og biologisk affald samt fx: olie- og kemikalieaffald, pesticider, medicin, malingsrester, opløsningsmidler, syre, PCB-holdige byggematerialer, og elektronik.
- Restaffald: affald/ting, der sendes til forbrændingsanlæg. Fx sække, halmsnore, nylonsnore, snavset papir/karton, snavset afdækningsplast, plastfolie og dagrenovation.
Affaldssortering; aflever dit affald det rigtige sted
- Genanvendelige materialer skal sorteres og afleveres til genanvendelse, f.eks. på den kommunale genbrugsstation.
- Forbrændingsegnet affald afleveres på forbrændingsanlæg, f.eks. ARGO's forbrændingsanlæg i Roskilde.
- Deponiaffald skal afleveres til deponering på et miljøanlæg, f.eks. Audebo Deponi i Svinninge.
- Farligt affald skal anvises til et modtageanlæg, der er opført i Affaldsregisteret. Stevns Kommune står for anvisningen. En anvisning er et dokument med anvisning af relevant affald og løbenummer. Anvisning af affald vil sige, at kommunen har afgjort hvilket modtageanlæg som landbruget skal aflevere affaldet til. Løbenummeret er det nummer som affaldet bliver registreret med, så myndighederne kan spore det, efter det er afleveret. Landbruget skal anmelde affaldet til kommunen via. portalen Byg og Miljø, som ligger her: Byggeaffald | Stevns Kommune.
- Klinisk risikoaffald bortskaffes til genbrugsplads eller godkendte modtageanlæg. Du skal benytte registrerede transportører/indsamlere til opgaven.
- Biologisk affald skal bortskaffes efter samme regler og anvisninger som farligt affald. Der er dog særlige regler i nogle henseende: f.eks. ved bortskaffelse af organer, amputerede lemmer, døde dyr og animalske biprodukter. Disse skal afhentes af en godkendt indsamler, der kan sikre forsvarlig transport og bortskaffelse med hensyn til smitterisiko og miljøbelastning.
- Bygge- og anlægsaffald: Du bør altid advisere kommunen, inden du går i gang med at renovere eller rive ned. Du kan læse mere om reglerne for bygge- og anlægsaffald via. portalen Byg og Miljø, som ligger her: Byggeaffald | Stevns Kommune.
