Kommunal- og regionsrådsvalg 2025
Kommunal- og regionsrådsvalgene afvikles 18. november 2025.
Vigtige datoer (vælger)
6. oktober 2025
Vi offentliggør kandidatlister, herunder bogstavsbetegnelse, navne på kandidater og anmeldte valgforbund her på siden.
7. oktober – 14. november 2025
Du kan brevstemme i enhver kommune i denne periode. Sidste frist for at brevstemme er fredag den 14. november.
21. oktober – 6. november 2025
Du kan aflevere din ansøgning om at brevstemme i hjemmet til os.
Sidste frist for at søge er torsdag den 6. november kl. 18.00.
21. oktober – 10. november 2025
Hvis du har et handicap eller nedsat førlighed, kan du søge om at stemme på et andet afstemningssted.
Sidste frist for at søge er mandag den 10. november kl. 12.00.
25. oktober 2025 fra kl. 12.00
Valgplakater må hænges op.
6. november 2025 kl. 18.00
Sidste frist for at søge om at brevstemme i hjemmet.
8. november 2025
Senest denne dag offentliggør vi på hjemmesiden, at valgkort udsendes. Her kan du også læse, hvordan du klager, hvis du ikke modtager dit valgkort.
10. november 2025 kl. 12.00
Sidste frist for vælgere med handicap eller nedsat førlighed til at søge om at stemme på et andet afstemningssted.
13. november 2025
Du skal have modtaget dit valgkort.
14. november 2025
Sidste mulighed for at brevstemme.
18. november 2025
Valgdag.
Du kan stemme fra kl. 8 til kl. 20 på dit afstemningssted. Afstemningsstedet fremgår af dit valgkort.
Når stemmerne er talt op sent om aftenen, kender vi sammensætningen af Stevns Kommunalbestyrelse fordelt på kandidatlister/partier.
19.–21. november 2025
Når stemmerne er fintalt, kender vi navnene på medlemmerne af Stevns Kommunalbestyrelse for perioden 1. januar 2026 – 31. december 2029.
25. november 2025
Sidste frist for at klage over valget.
26. november 2025
Valgplakater skal være taget ned senest ved døgnets afslutning.
Vigtige datoer (kandidat eller parti)
19. august 2025
Kommunen annoncerer kommunalvalget, herunder antal mandater, krav til stillere, og frister for indlevering af kandidatlister og valgforbund.
2. september 2025
Kandidatlister, der allerede er repræsenteret i Kommunalbestyrelsen og ønsker fritagelse for kravet om stillere, kan fra denne dato indlevere kandidatlister med anmodning om fritagelse.
16. september 2025 kl. 12.00
Sidste frist for at indlevere kandidatlister med anmodning om fritagelse for stillerkrav.
Nye kandidatlister, der ikke kan fritages, kan først indleveres fra denne dag.
23. september 2025 kl. 12.00
Sidste frist for valgbestyrelsens meddelelse til kandidatlister om fritagelse for stillerkravet.
30. september 2025 kl. 12.00
Sidste frist for at indlevere kandidatlister, der ikke er fritaget for kravet om stillere.
6. oktober 2025 kl. 12.00
Sidste frist for:
- at rette mangler ved en kandidatliste eller indlevere ny liste
- at tilbagekalde kandidatlister
- at anmelde valgforbund
- at trække anmeldelser om valgforbund tilbage
6. oktober 2025 eller snarest derefter
Offentliggørelse af godkendte kandidatlister og anmeldte valgforbund på kommunens hjemmeside og ved opslag.
25. oktober 2025 fra kl. 12.00
Valgplakater må ophænges uden særlig tilladelse i byområder.
18. november 2025
Valgdag.
Afstemning foregår fra kl. 8 til kl. 20.
19.–21. november 2025
Efter fintællingen kendes navnene på medlemmerne af Stevns Kommunalbestyrelse for perioden 1. januar 2026 – 31. december 2029.
25. november 2025
Sidste frist for at klage over valget.
26. november 2025
Valgplakater skal være taget ned senest ved døgnets afslutning.
Kandidatanmeldelser
Du skal bruge den officielle formular til kandidatanmeldelse, som udarbejdes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Formularen til kandidatanmeldelse er nu klar, og vi har blanketterne klar til udlevering her på rådhuset.
Du får blanketterne ved henvendelse til Borgerservice - Sekretariatet, Rådhuspladsen 4, 4660 Store Heddinge.
Der følger en vejledning med til udfyldelse af kandidatlisterne. Det er vigtigt, at du udfylder den korrekt. Der vil også være mulighed for en mundtlig vejledning i forbindelse med udleveringen af kandidatlisterne.
Kandidatlister med stiller fritagelse
Du kan tidligst indlevere formularen om kandidatanmeldelse tirsdag den 2. september 2025.
Formularen til kandidatanmeldelse skal senest indleveres tirsdag den 16. september 2025 kl. 12.00.
Kandidatlister uden stiller fritagelse
Du kan tidligst aflevere formularen om kandidatanmeldelse tirsdag den 16. september 2025.
Formularen om kandidatanmeldelse skal senest være afleveret tirsdag den 30. september 2025 kl. 12.00.
Disse frister kan der ikke dispenseres fra.
Liste- og bogstavbetegnelsesformularen
På formularen til kandidatanmeldelse anføres ønsket liste- og bogstavbetegnelse, som først godkendes af valgbestyrelsen den 4. oktober 2025 - efter udløb af fristen for modtagelse af alle kandidatlister.
Meddelelse om godkendt opstilling
Alle kandidatlister får besked om, hvorvidt opstillingen til valget er godkendt af valgbestyrelsen den 6. oktober 2025.
Læs mere om reglerne for opstilling til kommunale og regionale valg på borger.dk
Orientering om behandling af personoplysninger for kandidater
Vi behandler dine personoplysninger, når du underskriver dig som kandidat på en kandidatliste til kommunalvalget den 18. november 2025.
Valgsteder og valgdistrikter
Stevns har fire valgsteder:
- Hårlevhallen
- Strøby Idrætscenter
- Stevnshallen
- Sydstevnshallen
Det fremgår af valgkortet, hvor du skal stemme.
Hvem kan jeg stemme på?
Kandidatlisterne offentliggøres 6. oktober 2025.
Hvornår kommer mit valgkort?
Du får dit valgkort med posten senest fem dage før valgdagen. Valgkortet har følgende oplysninger:
- Dit navn og adresse
- Nummer på valglisten
- Adressen på valgstedet
- Dag og tid for afstemningen
Kontakt Stevns Kommune, hvis du opdager fejl ved valgkortet, eller du ikke har modtaget det fem dage før valgdagen.
Kan jeg stemme uden mit valgkort på valgdagen?
JA!
Du skal blot medbringe behørig dokumentation - det kan for eksempel være et af følgende:
- Kørekort – fysisk eller digitalt kort
- Pas
- Sundhedskort – fysisk eller digitalt kort
Brevstemmer
Du kan brevstemme til kommunal- og regionrådsvalget fra tirsdag den 7. oktober 2025 (seks uger før valgdagen) til og med fredag den 14. november 2025 (fredagen før valgdagen).
Du kan brevstemme i hvilken som helst kommune i Danmark.
Kan jeg få hjælp til at stemme?
Hvis du har brug for hjælp til at stemme, så har du en række muligheder.
På Indenrigsministeriets hjemmeside kan du læse om mulighederne.
Jeg vil gerne stemme hjemme hos mig selv
Du kan kun stemme i dit eget hjem, hvis din førlighed forhindrer dig i at møde op på dit valgsted den 18. november 2025.
Ansøg i Borgerservice
Fra tirsdag den 21. oktober 2025 til torsdag den 6. november 2025 kl. 18.00 kan du aflevere din ansøgning til Borgerservice. Herefter du får besked om, hvilken dag du får besøg af brevstemmemodtagerne.
Stemmeprocent
Her opdaterer vi stemmeprocenten i løbet af valgdagen - ca. kl. 11.00, 14.00, 17.00 og 20.00.
Resultater fra tidligere valg
Find resultaterne fra tidligere valg til EU, Folketing, Kommune mv.
Endeligt valgresultat
Det endelige valgresultat vil fremgå, når stemmerne er talt op.
Regler for valgplakater
Reglerne for valgplakater offentliggøres snarligst.
Valgcafé
Stevns Kommune slår vanen tro dørene op til valgcafé i Hårlevhallen den 18. november (hal 2).
Kom og vær med til en hyggelig aften, og få valgresultaterne efterhånden som stemmerne bliver talt op.
Program følger.
