Planstrategi
Planstrategien er Kommunalbestyrelsens vision og strategi for kommunens udvikling. Planstrategien udarbejdes som minimum hvert 4. år og er forløber til en revision af Stevns Kommuneplan.
Planstrategi
Planstrategi 2023 blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 26. oktober 2023. Herefter har den været i høring i otte uger fra den 27. oktober til og med den 22. december 2023. Den 25. januar 2024 vedtog Kommunalbestyrelsen endeligt Planstrategi 2023.
Planstrategiens formål
- at styrke politikernes muligheder for at bruge kommuneplanlægningen strategisk
- at politikerne med planstrategien kan tilrettelægge en planlægning, der retter sig mod udfordringer, muligheder og trusler i kommunens udvikling
- at vise retningen for kommuneplanlægningen
Denne Planstrategi 2023 afløser Planstrategi 2020 og gælder fra kommunalbestyrelsens vedtagelse, og indtil der vedtages en ny planstrategi senest i 2027.
Værd at vide om planstrategier
Hvad er en planstrategi
Planstrategien skal udarbejdes hvert fjerde år, og have et bredt og langsigtet fokus på både 8 og 12 år eller endnu længere.
I Planstrategien fremlægger kommunalbestyrelsen sine ambitioner for Stevns Kommune og sin strategi for kommuneplanlægningen. Kommunalbestyrelsen fremlægger ligeledes i i planstrategien sin beslutning om, hvilke revisioner der skal ske af kommuneplanen jf. Planlovens § 23a.
Revisionsbeslutning
Med udarbejdelsen af Planstrategien skal det besluttes, om der skal ske en delvis eller en fuld revision af den kommende kommuneplan. Planstrategiprocessen har denne gang været kørt i ét og samme spor som visionsprocessen, hvilket har givet mange input og resulteret i en Planstrategi med et overordnet og strategisk fokus for hele Stevns Kommunes opgavevaretagelse. Derfor er det hensigtsmæssig at gennemføre en fuld revision af den kommende kommuneplan.
Det betyder imidlertid ikke, at alt i kommuneplanen skal revideres. Hovedstrukturen fra den eksisterende kommuneplan bliver fastholdt og det bliver en revision, som er fokuseret indholdsmæssigt ud fra de temaer, som er beskrevet i Planstrategien og med særligt fokus på følgende emner:
- Byudvikling
- Erhvervsudvikling
- Sommerhusområder
- Strategisk udvikling af landsbyer
- Strategisk udvikling af bymidter
- Turisme
- Vedvarende energi
- Varmeplanlægning
- Klimatilpasning
- Natur
- Kulturarv
- Infrastruktur
Det er også lovpligtigt, jf. § 11f i planloven, at der ved revision af kommuneplanen gøres følgende:
- Gennemgå de allerede vedtagne, men ikke udnyttede, arealreservationer i kommuneplanen og ophæve de reservationer, der ikke er aktuelle.
- Vurdere mulighederne for at forbedre større sammenhængende sommerhusområder af hensyn til bl.a. turismen og friluftslivet.
- Vurdere de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, for de kystnære dele af byzonerne.
